Sundhedsskadeligt eller ej ?
“Less commonly featured is the strong body of evidence from experimental studies which have tested whether exposure to EMF triggers symptoms [7]. Double-blind provocation studies have shown that people with IEI-EMF are unable to detect the presence of EMF and that their symptoms are as likely to be triggered by sham exposure to EMF as by real exposure [8–10]. A number of studies have demonstrated that these symptoms can be related to the so-called nocebo effect [11–13]. Given this, it has been suggested that psychological mechanisms play an important role in the etiology of the condition [14].” (Rubin 2013: 206)
“I was feeling good that day and was in the bathroom when all of a sudden this terrible dizzy feeling came over my brain, and I went down on the floor. I couldn’t get up off the floor for two hours. It felt like all the nerve connections in my brain had been pulled apart. My friend talked to me through the door, and he told me he had just turned on and off a brand new, very large microwave oven that was eight feet away from the bathroom.”
(EHS-refugee Heidi Collins: http://electroplague.com/2013/12/21/heidi-collins/)
Det helt store omdrejningspunkt i EMF-kontroversen er i vores tilfælde spørgsmålet om hvorvidt Ikke-ioniserende Elektromagnetisk stråling er sundhedsskadeligt. Målet for er for os ikke at svare på dette spørgs-mål, men i stedet formidle hvordan forskellige former for viden, eks-pertise og og tillid har indflydelse på hvordan der argumen-teres for og imod dette spørgsmål i kontroversen.
Argumenter der støtter påstanden om helbredsfare tager udgangspunkt i multiple former for sundhedsskade, herunder Elektrohypersensibilitet, Kræft, og en lang række symptomer, der inkluderer kronisk træthed, smerter i hele kroppen, svimmelhed mm. foresaget af en bred vifte af elektronisk udstyr såsom mobiltelefoner, WI:FI, Mobilmaster og Microbølgeovne. Derfor er der også en lang række måder hvorpå de forskellige aktører i kontroversen argumenterer for at kunne enten (sand)synliggøre eller modbevise helbredsricisi ved EMF. Hvor borgergrupper, privatpersoner og NGO ofte argumenter ud fra en praktisk erfaret oplevelse af helbredsrisici, påberåber modstandere sig ofte at have ret på baggrund af 'videnskabelig forskning' herunder måling og overholdelse af SAR-værdier (grænseværdi for mobiltelefonstråling), 'Double-blind provocation studies', Noceboeffekt mm. Hermed skabes en kløft mellem to former for ekspertise: Den praktiske og den videnskabelige. Når privatpersoner og borgergrupper i så høj grad linker til forskning, der skriver sig ind under den videnskabelige form for ekspertise, som det ses i vores kortlægning (fx Bioinitiative-rapporten), kan det betragtes som et forsøg på at indskrive sig i såvel som udfordre den mere alment accepterede forestilling om 'god viden'.
En sidste bemærkning i dette afsnit skal være dedikeret til den grad af mistillid vi er stødt på undervejs i kortlægningen fra flere forskellige parter. Her kan nævnes blandt andet beskyldninger fra den danske EHS-forening møntet på en angivelig misinformation fra Sundhedsstyrrelsen til Folketinget omkring farene ved EMF, beskyldninger om forskning bestilt af industrielle parter og i beskyldninger om partisk forskning (fx rettet mod en af medforfatterne til Bioinitiative). Alle er eksempler på den gnidningsflade og fravær af anerkendelse, der gives udtryk for i vores kortlægning mellem forskellige former for ekspertise.
I studier af vidensproduktion er det altid interessant at se pÂ, hvordan finansieringen tilvejebringes til forskning, som kun bliver mere og mere omkostningsfuld, og ikke mindst hvilken indflydelse der følger med pengestrømmen. I en kontrovers, som denne, hvor mange forskellige interesser spiller en helt afgørende rolle, er det særligt interessant at bemærke, hvordan billedet af sammenhængen mellem forskningsresultater og finansiering tegner sig. Kritikkere og fortalere for en mere forsigtig politik i forhold stråling fra trådløse netværk og mobiltelefoner, har mange gange peget på en skævvridning i forhold til de forskningsprogram-mer telekom-industrien finansierer og medfinansierer. Selv om billedet nedenfor ser ud som det gør, kan man ikke konkludere, at telekom-industrien fordrejer sandheden, men i et stadigt kontroversielt videns- og felt er vækstbetingelserne for mistanke og mistro, ja ganske enkelt mistillid optimale.
Den 31. maj 2011 ændrede WHO som følge af vurdering fra IARC, det Internationale agentur for cancerforskning under WHO, sin vurdering af det videnskabelige grundlag for antagelsen af en sammenhæng mellem den stråling der kommer fra f.eks. mobiltelefoner og trådløst internet. WHO opgraderede, om man så må sige, opmærksomhedsniveauet i forhold til sagen og klassificerer nu radiofrekvente (3 kHz – 300 GHz) elektromagnetiske felter:
“as possibly carcinogenic to humans (Group 2B), based on an increased risk for glioma, a malignant type of brain cancer, associated with wireless phone use” (Se IARCs pressemeddelelse af #208 af 31. Maj 2011)
En sådan udmelding går naturligvis ikke ubemærket gennem et kontrovers-drevet linknetværk. Lorne Trottier, der står bag hjemmesiden www.emfandhealth.com – med undertitlen, dedicated to real science (prøve om du kan finde den på kortet nedenfor), reagerede med et indlæg på en anden hjemmeside www.sciencebasedmedicine.com (den kan du ligeledes finde på kortet). Her konkluderer han, at hele den beslutningsproces, der første frem til IARC omklassificering var ”flawed” og baseret på et dårligt oplyst grundlag og begræder, at ”Alarmist groups will continue to exploit and misrepresent this flawed ruling”.
Andre steder i netværket finder man omvendt, eller som Trottier ’forudser’ en aktiv mobilisering af denne udmelding. Dette kan i øvrigt relateres til emnet "Autoritet & Troværdighed" som er behandlet andet steds på denne hjemmeside idet vi må antage at WHO's autoritet i netværket er essentiel for at en rapport kan påvirke hvad man måske kunne kalde magtbalancen i hele netværket.