Lad os før vi bevæger os ind på kontroversiel og usikker grund kaste et flygtigt og ingenlunde fyldestgørende blik på det fundament af viden, kontroversen rejser sig på.

Før vi undersøger, hvad der er på spil i kontroversen om hvorvidt ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling er sundhedsskadeligt, måske ligefrem farligt, og i hvilket omfang, kan det derfor være nyttigt først at åbne den tekniske terminologi lidt op. Ikke-ioniserende … elektromagnetisk … stråling…

Lad os begynde bagfra. Stråling er det begreb vi bruger for at beskrive den proces hvormed en energi bevæger sig gennem et givet medium (som bølger eller som partikler, alt efter hvordan det betragtes). Elektromagnetisme er en sådan energi. Det er den energi, der på spil mellem elektrisk ladede partikler.

Når vi skal beskrive energiers tilstand tyr vi til begrebet om felter. Den elektromagnetiske stråling skaber således et elektromagnetisk felt, der kan beskrives ved forskellige kvaliteter, og hermed kommer vi lige straks til det første af de tre tekniske termer. Bølger kan beskrives ved to sammenhængende begreber, antallet af ’sving’ bølgen foretager i sekundet og afstanden mellem ’bølgetoppene’, frekvens og bølgelænge. Gående fra venstre mod højre på den ovenstående figur ’svinger’ bølger med større og større hast og længden mellem ’bølgetoppene’ bliver dermed kortere. Vi bevæger os altså fra lavfrekvent stråling mod højere og højere frekvenser. Et afgørende skæringspunkt er det øjeblik, hvor vi kan registrere, at bølgerne bliver så ladet med energi, at de kan sprænge kernen i atomer, altså være ioniserende. Ingen er i tvivl om, at elektromagnetisk stråling i denne ende af spektret er særdeles ødelæggende og sundhedsskadeligt.

Det er interaktionen mellem elektromagnetiske felter og biologiske systemer, som f.eks. mennesket, der endnu diskuteres. En virkning er man enig om. Påvirkning fra elektromagnetisk stråling i den høje ende af det ikke-ioniserende spektrum har termiske effekter, dvs. skaber varme.

Men har det andre effekter? Effekter som f.eks. kan forklare, hvorfor nogle mennesker, der i dage kendes som elektromagnetisk hypersensitive eller overfølsomme, mærker symptomer ved udsættelse for strålingen? Kan det forårsage kræft? Og hvor henne på spektret indtræder hvilke virkninger? At registrere en sammenhæng mellem påvirkning og respons er imidlertid ikke det samme som at forklare mekanismen. Også dette strides man endnu om.

Det er den videnskabelige offentlige kontrovers omkring eksistensen af og forklaring på og desuden om de evt. hensigtsmæssige forholdsregler, vi bør tage i forhold til dette fænomen, der omdrejningspunktet for denne hjemmeside. IKKE selve fænomenet.